Hos Elmer Advokater har man taget et nyt værktøj i brug til erstatningsberegning. Værktøjet hedder NemEO, og det bruges til at lave erstatningsberegninger ved personskade.
Karsten Høj er partner i Elmer Advokater og har 30 års erfaring med personskadeerstatning og forsikring. Herudover har han undervist i personskadeerstatning hos bl.a. DJØF, Danske Advokater og Forsikringsakademiet, er medforfatter til den seneste udgave af den kommenterede erstatningsansvarslov og har bidraget til en række juridiske artikler inden for personskadeområdet.
”I Danmark har vi standardiseret lovgivning og en ret præcis retspraksis, som vi beregner og udmåler erstatning efter. Alt dette er indbygget i NemEO. Det betyder, at løsningen kan lave beregninger på baggrund af disse regler og standarder. Det er oplagt for os at bruge et program med den funktionalitet, fordi det sikrer, at vi følger de gældende regler,” forklarer Karsten Høj og uddyber: ”En af de store fordele ved at bruge NemEO er, at vi får systematiseret og kvalitetssikret vores beregninger. Det er meget væsentligt, da beregningerne er fundamentet i personskadeerstatning. Man kan sige, at systemet fungerer som en tjekliste, der sikrer, at man kommer hele vejen rundt om de potentielle krav”.
En af de store fordele ved at bruge NemEO er, at vi får systematiseret og kvalitetssikret vores beregninger.
Karsten Høj, Partner, Elmer Advokater
Ifølge Karsten Høj er overskuelig dokumentation helt afgørende for de sager, han arbejder med.
”Da det ofte er en anden medarbejder, der laver beregningerne i en sag, spiller dokumentationen en afgørende rolle for mig. Jeg sidder ikke selv og laver alle beregningerne og derfor er dokumentationen vigtig for mig, når jeg skal forhandle med modparten. NemEO har en funktion, hvor man kan eksportere beregningsgrundlaget til et Word-dokument. Når jeg får en beregning fra en af mine kollegaer, kan jeg nemt tjekke grundlaget efter, og det giver mig et godt overblik. Når jeg præsenterer modparten for en beregning, der er gennemarbejdet, veldokumentet og sat overskueligt op, giver det værdi for alle parter, og det er nemmere at gå i forhandling”.
Det er nemt at samarbejde om sager
Som man kender det fra fx Sharepoint, kan man samarbejde om en beregning i NemEO. Man kan se, hvad der tidligere er lavet på beregningen, og man kan nemt lave ændringer og opdatere en beregning.
”Det er nemt og hurtigt for mig at gå ind i systemet, se beregninger, rette til, lave nye beregninger eller udarbejde alternative beregninger. Når vi har sager med længere forløb, hvor vi skal lave mange opdaterede opgørelser, fx ved tabt arbejdsfortjeneste, hjælper systemet os, så vi bruger minimal tid på at opdatere beregningerne. Derudover er det en fordel for os, at vi får en ensartethed i sagsbehandlingen, dvs. samme udtryk, samme layout, samme måde at beregne på i hele organisationen”.
Når vi har sager med længere forløb, hvor vi skal lave mange opdaterede opgørelser, fx ved tabt arbejdsfortjeneste, hjælper systemet os, så vi bruger minimal tid på at opdatere beregningerne.
Karsten Høj, Partner, Elmer Advokater
”Jeg ser nogle spændende muligheder i udbredelse af systemet. Hvis NemEO får stor udbredelse både i forhold til dem, der repræsenterer skadelidte, men også i forhold til dem, der sidder på den anden side og skal betale, så kan man måske opnå en konsensus om, at når en opgørelse er lavet i NemEO, så er beregningen som udgangspunkt korrekt. Man behøver ikke at bruge mere tid på denne del af processen. I stedet kan man gå i gang med at diskutere de juridiske og faktuelle forudsætninger for beregningerne. Dette er en bedre udnyttelse af ressourcerne, fordi man undgår at skulle bruge en masse tid på at tjekke hinandens opgørelser efter rent beregningsteknisk. Man kan potentielt spare tid og ressourcer, fordi man undgår, at begge parter bruger tid på at lave hver deres beregning. I stedet kan man drøfte forudsætninger for beregningerne, og det er en kæmpe gevinst for begge parter,” konkluderer Karsten Høj.