Kommunernes interne arbejdsgange er ofte lige så vigtige som lovgivningen i sagsbehandlingen. Netop de to dele bliver kombineret i Schultz Interne Regler som en del af Schultz Kommunekoncept 2.0, og portalen har så stor betydning for implementering af lovgivning i Københavns Kommune, at en af sværvægterne omtaler den som forvaltningens centralnervesystem.
Schultz’ hjerte banker for kommunerne, og de færreste har næppe kunnet undgå at opdage, at lovinformationssystemet Schultz Kommunekoncept er kommet i en opgraderet version i 2021. Mange af landets kommuner har allerede taget Kommunekoncept 2.0 i brug, og inden sommeren er over os, er ambitionen, at samtlige 98 kommuner er i drift.
Men Schultz hviler ikke på laurbærrene. For samtidig med det enorme implementeringsarbejde fortsætter på livet løs, bliver der arbejdet hårdt for at få en lige så vigtig gruppe med ombord – nemlig de kommuner, der har portalen Schultz’ Interne regler. Interne regler i form af beskrivelser af interne arbejdsgange og procedurer i kommunerne er nemlig ofte lige så vigtige som den lovgivning, der bruges i den daglige sagsbehandling.
Schultz Interne regler er forvaltningens centralnervesystem
Den vigtighed vil projektleder og systemekspert Thore Bjørnvig gerne skrive under på. Som medansvarlig for arbejdsgangsbeskrivelser i Københavns beskæftigelses- og integrationsafdeling er han en af dem, der beskriver alle de arbejdsgange, som sagsbehandlerne skal følge for at leve op til lovgivningen.