Arbejdsmarkedschef: Målrettet indsats mindsker praksischok

Blomster, brev, intro-makker, færre sager, møder med topledelsen og et tæt samarbejde med socialrådgiveruddannelsen er Birgit Thorups måde at få nyansatte godt i gang på jobbet. For arbejds­markeds­chefen i Vejle Kommune vil gerne holde jubilæumstaler og sikre kontinuitet for borgerne.

10. december 2019

Af Annette Haugaard

Intet er for småt, når nye medarbejdere på beskæftigelsesområdet i Vejle Kommune får hjælp til at finde sig til rette i deres nye job. Arbejdsmarkeds­chef Birgit Thorup er nemlig bevidst om, at det kræver noget ekstra at mindske risikoen for praksischok.

En uge før jobstart får nyansatte derfor et brev med informationer om alt fra parkeringsmuligheder til kantineforhold, og på dag 1 bliver de budt velkommen af en buket og morgenkaffe med kollegerne. Men en tryg landing kræver også omtanke i hverdagen, der følger efter.

"Det kan lyde som småting, men vi ved, at når praktikaliteterne er på plads, frigiver det overskud til at forholde sig til kolleger og opgaver. Vi arbejder målrettet på at give opstarts­fasen opmærksomhed og skabe rum for, at man kan lande blødt. Det er ikke gjort på få dage og kræver også, at det daglige arbejde rummer muligheder, for beskæftigelses­området har haft ry for at handle mere om tal og kasser end om faglighed. De senere år oplever vi dog, at nyuddannede bevidst søger ansættelse her, fordi de har lyst. Det skyldes formodentlig, at praktikophold hos os nuancerer billedet, og at vi har et tæt samarbejde med socialrådgiveruddannelsen," siger Birgit Thorup.

Færre sager og fast makker

Når den første dag som ansat på beskæftigelsesområdet i Vejle Kommune er vel overstået, bliver der taget hånd om de kommende måneder. Nye medarbejdere har fx færre sager end kollegerne.

"Selvfølgelig kan vi ikke forvente fuld produktion fra dag et, for det tager meget energi at lære en masse nye mennesker og sagsgange at kende. Som regel har stillingen været vakant i en periode, hvor borgerne alligevel er fordelt på andre, så det fastholder vi i begyndelsen. Vi følger Dansk Socialrådgiver­forenings anbefaling om, at man som nyansat har færre sager og lige så stille kan skrue op for sagsmængden i takt med, at man bliver klar," siger Birgit Thorup.

Derudover får alle nyansatte sin helt egen intro-makker, der har tid til at lytte og svare.

"Jo mere vi kan lave faste rammer og skabe sikkerhed for, at man har et sted at gå hen med sin tvivl, desto bedre fungerer det. Det giver ro at vide, at en kollega har tid til at blive forstyrret, så man ikke føler, at man kommer til ulejlighed med alle sine spørgsmål," siger Birgit Thorup.

Møder med synlig ledelse

Systematisk sparring og møder med lederne står også på programmet for nyansatte. Birgit Thorup møder fx alle nye beskæftigelses­medarbejdere efter få uger, hvor hun introducerer dem til området, dets aktuelle fokus og prioriteringerne i det politiske udvalg.

"Jeg bruger med vilje tid på at møde dem personligt for at gøre det tydeligt, at kerneopgaven er at få borgere i job og uddannelse, og at vi altid skal huske at have borgeren i centrum," siger hun.

To gange om året inviterer Birgit Thorup og hendes direktør desuden alle medarbejdere til møde for at gøre status over, hvad der er sket de forgangne seks måneder, og hvad der er i fokus i det kommende halvår.

"Det er vigtigt, at man som ledelse er synlig, så man ikke kun ser og hører mig, hvis der eksempelvis er klagesager, hvor vi skal lave redegørelser. Jeg interesserer mig også for medarbejdernes hverdag."

Bro mellem skole og praksis

Alligevel erkender Birgit Thorup, at nogle nyuddannede i jobbet kan savne noget af det, de kender fra studietiden.

"Vi kan ikke nødvendigvis helt fjerne praksischok, for der er ikke tid til på daglig basis at reflektere over teorier eller undersøge, hvordan man kunne gribe en sag anderledes an med prøvehandlinger. Vi har med mennesker at gøre, som har krav på, at der sker noget. Man skal til en vis grad intuitivt kunne gribe ned i værktøjskassen og vide, hvad man skal gøre, og så må vi på anden vis skabe rum for, at nyuddannede er klædt godt nok på til opgaven," siger hun.

I de senere år har Vejle Kommune derfor intensiveret samarbejdet med socialrådgiveruddannelsen på UCL, der kontinuerligt har 10-12 studerende i praktik på kommunens beskæftigelsesområde.

"Vi sidder i skolens samarbejdsudvalg sammen med andre kommuner og har en utrolig god dialog, så vi får rettet op på tingene, hvis noget kører skævt. De gode intentioner om samarbejde står ikke blot i et juhu-papir, men bliver faktisk operationaliseret, så vi undgår at sidde i hver vores lejr og mene, at de andre ikke har styr på tingene," siger Birgit Thorup og tilføjer, at hendes medarbejdere på beskæftigelsesområdet også bidrager til undervisningen på UCL.

"Vi holder oplæg om, hvordan vi griber vores opgaver an, så de studerende ikke blot kender til teori men også til praksis. Senest har vi talt om, at nogle undervisere skal med på job hos os et par dage om året for at få erfaringer fra virkeligheden ind i klasselokalet."

Jubilæer og nødvendig udskiftning

I 2018 var der ca. 50 stillingsopslag på beskæftigelsesområdet i Vejle Kommune, der har omkring 350 ansatte. Birgit Thorup kan ikke vurdere, om det er en høj eller lav gennemstrømning, men hun er godt tilfreds med den tidsperiode, hendes medarbejdere bliver i jobbet.

"Er folk ansat i 4-5 år, er det både fint og realistisk i forhold til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Når man begynder at trippe og har brug for nye udfordringer, som vi ikke kan give, er det bedre, at man flytter sig, end at man bliver ked af arbejdet," siger hun.

Birgit Thorup hæfter sig dog også ved, at hun ofte har medarbejdere, som kan fejre både 25 og 40 års jubilæum.

"Jeg nyder at holde tale for at markere lange ansættelser. Set fra et borgerperspektiv vil vi gerne skifte så lidt ud i medarbejderstaben som muligt for at skabe kontinuitet. Især for udsatte borgere," siger hun.

Som noget nyt er arbejdsmarkedschefen desuden begyndt at invitere til farvel-samtaler, når medarbejdere med direkte reference til hende holder op.

"Jeg får lejlighed til både at høre, hvad folk har været særligt glade for, og hvad vi med fordel kan gøre anderledes. Samtalerne gør mig blandt andet opmærksom på, hvis vi skal ansætte en anderledes profil, end den der stopper, fordi opgaven måske har ændret sig fra udvikling til drift, eller hvis man med fordel kunne omorganisere og samle flere funktioner hos en person. Der er ofte mere frirum til at sige den slags, når man er på vej ud, så i virkeligheden skal både goddag og farvel have opmærksomhed for at skabe en god arbejdsplads."