I denne serie stiller vi skarpt på, hvilke konsekvenser corona-krisen får for beskæftigelsesområdet. Landets jobcentre står pt. over for en ny virkelighed med et stigende antal nyledige, og konsekvenserne ved COVID-19 er næppe kortsigtede. Vi spørger en række eksperter og fagpersoner på beskæftigelsesområdet, hvor vi står, når vi kommer ud på den anden side – og hvad der skal til for at stå det rigtige sted.
”Virksomheder rammes ikke nødvendigvis på samme måde, på samme tidspunkt eller lige hårdt. Vi har lært at have øje for, hvor der er fremgang, og hvilke virksomheder vi skal give fred og ro, fordi de har det svært.” Ordene kommer fra uddannelses- og arbejdsmarkedschef Lone Lollesgaard, der bruger erfaringerne fra finanskrisen til at imødegå de udfordringer, corona-krisen stiller beskæftigelsesindsatsen over for.
2. juni 2020
Da statsministeren den 11. marts sendte alle offentligt ansatte hjem, blev beskæftigelsesindsatsen suspenderet. Siden da har landets jobcentre skulle forholde sig til en række usikkerheder. I hvilken takt ophæves suspensionen? Og hvad bliver jobcentrenes handlemuligheder?
”Der er en palette af usikkerhedsmomenter, som får betydning for vores arbejde det kommende års tid,” erkender uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune Lone Lollesgaard. Det gælder både omfang og tempo. Vil de borgere, der lige nu er omfattet af hjælpepakker, vende tilbage til deres arbejde eller miste deres job? Og bliver hjælpepakkerne forlænget? Samtidig får alle de mange udsatte operationer, undersøgelser og udredningsforløb betydning for sygemeldte borgere og dermed jobcentrets arbejde. Vil sagerne starte mere eller mindre forfra, eller fortsætter behandlingsforløbene, hvor de slap? Og hvornår er der optimisme at spore blandt de ramte virksomheder, så de igen begynder at efterspørge kvalificeret arbejdskraft?
Nogle virksomheder kan sagtens få store jobordrer og have behov for at ansætte medarbejdere, mens andre må afskedige deres.
Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef, Vesthimmerlands Kommune
Varme telefoner
Usikkerheden har ikke mindst ramt kommunens borgere og virksomheder.
”Vi har haft varme telefoner,” fortæller Lone Lollesgaard. ”Både borgere og virksomheder har kontaktet os, fordi det er en periode fyldt med usikkerhed. Den enkelte borger har haft behov for at have kontakt med sin sagsbehandler for at finde ud, hvad der er op og ned i denne tid. Det gælder særligt sårbare borgere, som typisk har flere kontaktpunkter i den offentlige sektor, og som måske har oplevet at få en operation eller udredning udskudt. Blandt virksomhederne har især hjælpepakkerne været et tema.”
Jobcentret har også været i dialog med de mange nyledige for at hjælpe dem med at stille skarpt på, hvad situationen betyder for dem. Er der sandsynlighed for, at de bliver ansat igen, eller skal de ud og finde et nyt job? Og hvordan gør de sig bedst klar til at søge de jobs, der måtte være, eller når der er en åbning igen?
Virksomheder er hverken statiske eller ensartede
En økonomisk mavepuster og stigende ledighed. Der kan trækkes flere paralleller fra finanskrisen til i dag, og de erfaringer bruger de nu aktivt i Vesthimmerlands Kommune.
”Finanskrisen lærte os at være orienterede mod virksomhederne – både dem, vi har et samarbejde med, og dem, vi ønsker at få opbygget et samarbejde med. For virksomhederne rammes ikke nødvendigvis på samme måde, på samme tidspunkt eller lige hårdt. Deres situation er hverken statisk eller ensartede. Nogle virksomheder kan sagtens få store jobordrer og have behov for at ansætte medarbejdere, mens andre må afskedige deres. Når det kommer til virksomheder, kan du ikke bare male med en bred pensel,” erkender Lone Lollesgaard og henviser til rengøringsbranchen, der pludselig har fået akut behov for flere hænder:
”Vi har lært at have øje for, hvor der er fremgang, og hvilke virksomheder vi giver fred og ro, fordi de har det svært.”
I Vesthimmerlands Kommune er de allerede i dialog med mange virksomheder. Både for at kunne formidle kvalificeret arbejdskraft til de virksomheder, der har behov for det nu og her, og for at kunne være på forkant, når de ramte virksomheder er på fode igen.
”I bund og grund vil vi som jobcenter gerne måles på vores resultater frem for, om vi har samtaler til tiden med vores borgere,” siger Lone Lollegaard, der mener, at vi særligt i denne tid kan lære af frikommuneforsøgene.
Ingen hyldevarer
I kølvandet på finanskrisen har Vesthimmerlands Jobcenter også i langt højere grad arbejdet med at sætte borgeren i centrum og have fokus på borgerinddragelse som et bærende princip i samarbejdet med de ledige.
”Alle borgere har forskellige ønsker og behov, og det er vi blevet langt dygtigere til at understøtte. Vi tilbyder ikke bare hyldevarer,” forklarer Lone Lollesgaard og eksemplificerer med efteruddannelsesforløb og opkvalificering, der så vidt muligt koordineres i samarbejde med en konkret virksomhed, så opkvalificeringen bliver så relevant og konkret som overhovedet muligt.
Lone Lollesgaard håber også, at de nu står et bedre sted, end sidst gulvtæppet blev revet væk under dem, fordi jobcentret de senere år har sat fokus på at artikulere både formål og forberedelse i forbindelse med samtaler, fx hvad samtalen skal handle om, og hvad henholdsvis borger og sagsbehandler skal forberede til næste samtale.
Vi vil måles på vores resultater frem for samtaler til tiden
Som en del af det nordjyske frikommuneforsøg er Vesthimmerlands Kommune fritaget for reglerne om samtaler i forhold til form, kadence og indhold. Det giver jobcentret nogle helt andre rammer at planlægge deres beskæftigelsesindsats ud fra end de jobcentre, der er underlagt de almindelige love og regler på beskæftigelsesområdet. Og det kan vi måske netop lære noget af i denne tid, påpeger Lone Lollesgaard:
”I bund og grund vil vi som jobcenter gerne måles på vores resultater frem for, om vi har samtaler til tiden med vores borgere.”
”Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med en samtale en gang om måneden. I en periode kan det være hver 14. dag, og så kan der gå længere tid i en anden periode. Det er heller ikke sikkert, at borgeren behøver at komme ind til et fysisk møde, men at en telefonisk samtale giver bedre mening. Det kan også være, at samtalen slet ikke skal være med en sagsbehandler, men i stedet med en mentor eller en virksomhedskonsulent.”
Investeringsstrategier, som både min og andre kommuner har eksperimenteret med de sidste år, har skabt evidens for, at hvis du investerer i beskæftigelsesindsatsen, så får du også et afkast, der er meningsgivende.
Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef, Vesthimmerlands Kommune
Investeringen kommer igen
Lone Lollesgaard lægger ikke skjul på, at hun håber på, at der vil blive tilført flere ressourcer til beskæftigelsesområdet som følge af den stigende mængde sager, som COVID-19 har affødt.
”Hvis vi ikke får tilført flere ressourcer, vil konsekvensen være, at det tager længere tid for os at hjælpe de mange ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet,” advarer uddannelses- og arbejdsmarkedschefen.
”De investeringsstrategier, som både min og andre kommuner har eksperimenteret med de sidste år, har skabt evidens for, at hvis du investerer i beskæftigelsesindsatsen, så får du også et afkast, der er meningsgivende for borgerne, fordi de kommer hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, og for kommunerne, fordi det gavner på bundlinjen, når de ledige borgere hurtigst muligt bliver hjulpet videre. De erfaringer håber jeg, at vi kan trække på i den kommende tid.”
