Elmer Advokater blev grundlagt tilbage i 1949. Huset tæller 19 medarbejdere, heriblandt partnere, sekretærer samt jura- og IT-studerende. Elmer Advokater er specialiseret inden for erstatning, forsikring og persondata og har stort fokus på at yde juridisk rådgivning, der er kendetegnet ved kompetent engagement. Derfor forventer de også, at platformen vil øge kvaliteten i deres arbejde og skabe mere tid til de kerneopgaver, som giver værdi for deres klienter:
”Vi har besluttet os for at bruge Fundament som platform, fordi vi har behov for at strukturere, dele og anvendeliggøre de juridiske dokumenter, vi bruger i arbejdet som specialistadvokater. Det er vores forventning, at vi med Fundament vil blive i stand til at øge kvaliteten af vores juridiske arbejde, samtidig med at vi bruger færre ressourcer på opgaverne,” udtaler partner Gert Willerslev.