Schultz går sammen med Blueprint Learning om at udbyde uddannelse til kommunerne. Målet er hurtig og effektiv udbredelse af faglige kurser til kommunale sagsbehandlere og specialister.

Kommunal sagsbehandling er præget af hyppige lovændringer, der kræver løbende kompetenceudvikling af sagsbehandlere og specialister. Nu lancerer Schultz i samarbejde med Blueprint Learning, der står bag ADVOkurser og REVIkurser, en ny model, som giver landets sagsbehandlere mulighed for faglig opkvalificering gennem e-læring.

”Med mange regelændringer og lovgivningsreformer på det kommunale område er det essentielt for sagsbehandlerne at have nem adgang til at blive klædt fagligt på, så sagsbehandlingen styrkes og fejl minimeres,” udtaler Simon Svarrer, adm. direktør i Schultz:

”Kommunerne har gennem de sidste år taget digitale kvantespring på en lang række områder, og nu er tiden kommet til faglig kompetenceudvikling og efteruddannelse. De kommunale kursusbudgetter er pressede, men med vores nye løsning kan kommunerne i højere grad demokratisere adgangen til faglig efteruddannelse.”

Gennemprøvet teknologi og høj faglighed

Blueprint Learning har de seneste fem år revolutioneret markedet for faglig efteruddannelse af advokater og revisorer ved at tilbyde den obligatoriske efteruddannelse som e-læring. Nu er planen at gøre det samme i den kommunale sektor. Mens Blueprint Learning stiller sin tekniske platform til rådighed, står Schultz for den faglige kvalitet af kursusindholdet:

”Vores erfaring med at producere e-læring og skabe et koncept omkring dette samt Schultz’ høje faglighed inden for lovgivning og omfattende viden om den kommunale sektor gør os til et perfekt match. Vi har tidligere oplevet efterspørgsel på vores koncept fra flere kommuner, så vi glæder os til at komme ud over stepperne med projektet,” udtaler Kristian Madsen, adm. direktør i Blueprint Learning.

Med mange regelændringer og lovgivningsreformer på det kommunale område er det essentielt for sagsbehandlerne at have nem adgang til at blive klædt fagligt på, så sagsbehandlingen styrkes og fejl minimeres.

Simon Svarrer, adm. direktør, Schultz

E-lærings-kurserne lanceres til november 2020. Det er planen, at kurserne på sigt skal integreres med lovportalen Schultz Kommunekoncept, ligesom de eksisterende ADVOkurser på sigt bliver en integreret del af Schultz’ nye løsning til juridisk informationssøgning, Schultz Legal Research, der har en række store advokathuse som brugere.

 

 

Fra venstre: Kristian Madsen, adm. direktør i Blueprint Learning, Simon Svarrer, adm. direktør i Schultz, Jens Bang Liebst, advokat og medstifter af Blueprint Learning, og Eskil Thygesen, direktør for Viden og indhold i Schultz

Relaterede nyheder

Simon Svarrer, Adm. direktør
Nyt anbefalingssystem skal give sagsbehandlere juridisk assistance
Innovationsfonden støtter omfattende legal tech-projekt
Kontorbygning
Opbakning fra store advokathuse til Schultz’ legal tech satsning
Kromann Reumert, Bech-Bruun, Plesner og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith melder sig som brugere af Schultz Legal Research