Lovforslaget om ændring af reglerne om magtanvendelse i serviceloven og voksenansvarsloven er vedtaget. Og det er ingen hemmelighed, at der har været blæst om ændringerne.
Nye indgreb i borgernes selvbestemmelse er blevet muligt med lovændringen.
Serviceloven
I serviceloven er reglerne om anvendelse af stofseler blevet udvidet. Der er også nye regler om
- anvendelse af situationsbestemt kamerakig.
- låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, servicearealer og fælleskøkkener.
- låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udearealer.
- låsning og sikring af skabe og skuffer.
- adgang til en beboers bolig i et botilbud.
Et nyt nævn får kompetence til at træffe afgørelse om nogle af de mest omfattende indgreb.
Voksenansvarsloven
Efter voksenansvarsloven bliver det muligt at
- anvende fysisk magt for at fratage alkohol eller euforiserende stoffer fra et barn eller en ung.
- anvende fysisk magt for at inddrage mobiltelefoner og andet kommunikations- og spilleudstyr.
- inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon eller andet kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidig periode.
- undersøge besøgende på sikrede døgninstitutioner.
Undervejs i lovgivningsprocessen er der kommet en del ændringer til lovforslaget bl.a. som følge af den politiske rammeaftale om langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet.
Se overbliksskema
Vi har derfor lavet et overbliksskema, hvor I kan få overblik over, hvilke ændringer der er vedtaget, og hvornår de træder i kraft.
Kommunekoncept 2.0: Overblik over nye regler om magtanvendelse
Lovguide Socialforvaltning: Overblik over nye regler om magtanvendelse