Glæden er stor. De første kommuner er gået i drift med Schultz Kommunekoncepts opgraderede version. De næste står på spring. Tilbagemeldingerne er positive. Årtiers faglig domæneviden, ny teknologi og brugergrænseflade og ikke mindst et helt særligt samarbejde med brugerne har båret frugt.

 

Schultz har i årtier haft et tæt samarbejde med landets 98 kommuner, der hver dag kæmper en brav kamp for at sikre borgernes retssikkerhed. Med Schultz Kommunekoncept har de adgang til relevante lovinformationer og -guider, og formålet med den opgraderede version er at gøre den komplekse lovjungle endnu mere tilgængelig for brugerne, som skal træffe valg og afgørelser på et oplyst grundlag. Den opgraderede version af Schultz Kommunekoncept er i et intuitivt og brugervenligt design, der både kan anvendes på smartphone, PC og tablet, og de nye features og en forbedret søgefunktion skal sikre effektivitet og kvalitet.

”Vi ser et stort behov hos kommunerne for systemer, der kan lette deres daglige arbejde og gøre dem trygge i behandlingen af sager. Vi har dyb respekt for det ansvar, kommunerne tager – og vi ønsker både at bidrage til mere effektive arbejdsprocesser og færre fejl. Det er en samfundsopgave, vi altid har haft og fortsat ønsker at bidrage til,” fortæller Mette Schwartz Hansen, der er forretningschef hos Schultz.

 

 

Vi har dyb respekt for det ansvar, kommunerne tager – og vi ønsker både at bidrage til mere effektive arbejdsprocesser og færre fejl. Det er en samfundsopgave, vi altid har haft og fortsat ønsker at bidrage til.

Mette Schwartz Hansen, forretningschef, Schultz

Vi skal sikre borgernes retskrav

Helsingør Kommune er én af flere pilotkommuner, der har deltaget i udviklingen af det opgraderede Schultz Kommunekoncept. Helsingør var også den første kommune til at gå i drift med version 2.0, og versionen udrulles nu til alle landets kommuner.

Per Sander Helenius, der er faglig leder i Helsingør Kommune, er ikke i tvivl om værdien af Schultz Kommunekoncept.

”Vores hovedopgave er at være lovforvaltere. Vi skal sikre, at borgerne får det, de har retskrav på, men heller ikke mere end det, for så misbruger vi skatteydernes penge. Her er det afgørende, at vi kan argumentere for vores afgørelser ud fra et juridisk perspektiv. Det redskab, vi har til at hjælpe os med det, er Schultz Kommunekoncept.”

Med Kommunekoncept ønsker Schultz, at kommunerne har et juridisk værktøj, der sikrer, at borgeren bliver behandlet ens og korrekt, uanset hvilken dør i kommunen, de træder ind ad – og så skal det give kommunens medarbejdere en tryghed i, at det juridiske fundament er i orden, uafhængigt af deres egen juridiske ballast.

Vi skal sikre, at borgerne får det, de har retskrav på, men heller ikke mere end det, for så misbruger vi skatteydernes penge. Her er det afgørende, at vi kan argumentere for vores afgørelser ud fra et juridisk perspektiv. Det redskab, vi har til at hjælpe os med det, er Schultz Kommunekoncept.

Per Sander Helenius, faglig leder, Helsingør Kommune

Kommunekoncept er for alle

Lovstof er krævende og komplekst, og i kommunerne er mange forskellige fagligheder repræsenteret. En af de store udfordringer er at få alle brugerne med om bord. Schultz Kommunekoncept skal være for alle, og derfor gør Schultz – med forståelse for både lovgivning og praksis – en dyd ud af at formidle loven, så den er opdateret og korrekt, men også forståelig for både nye og garvede sagsbehandlere. Det foregår i tæt samarbejde med brugerne, der altid bliver inddraget i ny udvikling, så de kan føle sig trygge ved at træffe afgørelser, der har betydning for andres liv.

”Vi sidder i Schultz på en dyb domæneviden, som vi kombinerer med vores teknologiske kompetencer. Når vi samtidig bringer indsigter og erfaringer i spil fra dem, der dagligt kæmper borgernes sag, skaber det en mærkbar forskel. For den enkelte borger, for medarbejderne, men også for samfundet generelt,” understreger Mette Schwartz Hansen.

Om Schultz Kommunekoncept

Med Schultz Kommunekoncept har brugerne adgang til opdateret lovinformation og relevante juridiske dokumenter med guider, der formidler og oversætter loven, så de er klædt på til at træffe korrekte afgørelser - alt sammen samlet ét sted. Med Schultz Kommunekoncept får brugerne: 

  • Opdateret lovgivning i form af juridiske dokumenter
  • Guider, der forklarer regler og praksis i et let tilgængeligt sprog
  • Afgørelser fra Ankestyrelsen, klagenævn og domstole
  • Overenskomster og KL's budgetvejledning
  • Overbliksmateriale i form af skemaer
  • Kommunens Interne Regler som en integreret del af Schultz Kommunekoncept

Schultz Kommunekoncept dækker alle forvaltninger i kommunen.

Læs også

KommuneKoncept er for dig, der arbejder ved kommunen og har brug for opdateret og konsolideret lovinformation.
Schultz Kommunekoncept 2.0
Schultz Kommunekoncept er kommet i en forbedret version
Udover alle de dokumenter, materialer og informationer du får adgang til i Schultz KommuneKoncept, sørger vi også for at holde dig opdateret, når der kommer ændringer.
Kender du Schultz Kommunekoncept?
Schultz KommuneKoncept er for dig, der arbejder ved kommunen og har brug for opdateret og konsolideret lovinformation
Mona Walther Portræt - Fagredaktionen
Jeg hepper på sagsbehandlerne – bag om fagredaktionen
Mød Mona Walther, der er fagspecialist på Lovguide Socialforvaltning