Focus Advokater er en af Syddanmarks største selvstændige advokatvirksomheder med kontorer i Odense, Svendborg, Kolding, København og Hamborg. Virksomheden tæller 80 medarbejdere – heraf 41 jurister – der tilsammen dækker en lang række specialområder inden for erhvervsret.
Det handler om kvalitetsbetonet og rentabel viden
Focus Advokater er seneste skud på stammen til at melde sig som kommende brugere af Schultz Legal Research. Jakob Juul-Sandberg, der er videnadvokat hos Focus Advokater, har ansvaret for, at virksomhedens medarbejdere er opdaterede i deres juridiske arbejde, herunder at den juridiske informationssøgning foregår effektivt og sikkert. Ligeledes står han i spidsen for, at den viden, der løbende oparbejdes i og uden for virksomheden, foregår flydende og udnyttes til senere brug.
Vi ønsker et opdateret informationssøgningsværktøj, der er brugervenligt, og som juristerne problemfrit kan anvende i deres daglige arbejde. Derfor har både økonomi og kvalitet ledt os i retning af Schultz Legal Research.
Jakob Juul-Sandberg, videnadvokat, Focus Advokater
Jakob Juul-Sandberg er klar i sine overvejelser omkring at have valgt Schultz Legal Research, som deres kommende værktøj til juridisk informationssøgning:
”Det handler om to ting. Dels vil vi sikre os, at vi altid er opdaterede i vores juridiske arbejde og informationssøgning, og at vi har de bedste værktøjer til at hjælpe vores jurister i rådgivningen af vores kunder,” fortæller han og fortsætter:
”Og så skal det selvfølgelig være rentabelt at finde denne viden i mere end én forstand. Vi ønsker et opdateret informationssøgningsværktøj, der er brugervenligt, og som juristerne problemfrit kan anvende i deres daglige arbejde. Derfor har både økonomi og kvalitet ledt os i retning af Schultz Legal Research” og understreger, at økonomi alene naturligvis ikke gør, at der på nogen måde skal gås på kompromis med kvaliteten.
"Det har også været en væsentlig parameter, at vi også gerne vil have yderligere konkurrence på markedet og vurderer, at Schultz er et alternativ, som vi derfor bakker op om."
Et værktøj til at håndtere juridiske informationer
Focus Advokater har endnu kun set prøveversioner, men det gør ikke forventningerne til Schultz Legal Research mindre:
”Det er vores forventning, at Schultz Legal Research vil bidrage til, at vi i hverdagen får lettere adgang til juridiske informationer, samtidig med at det bliver et værktøj til at håndtere disse informationer. Det er væsentligt for os, at vi kan gemme og systematisere relevant viden, når vi finder den, så det kan udnyttes og være til gavn fremadrettet,” lyder det fra Jakob Juul-Sandberg.
”Og så er der ingen tvivl om, at vi forventer, at løsningen vil mindske tids- og ressourceforbruget i sagerne og på den måde også bringe værdi for vores kunder,” afslutter han.
Det er vores forventning, at Schultz Legal Research vil bidrage til, at vi i hverdagen får lettere adgang til juridiske informationer, samtidig med at det bliver et værktøj til at håndtere disse informationer.
Jakob Juul-Sandberg, videnadvokat, Focus Advokater
Om Schultz Legal Research
I arbejdet med juridiske problemstillinger er det afgørende at kunne foretage en hurtig, effektiv og fyldestgørende juridisk informationssøgning.
Schultz Legal Research er et juridisk online værktøj, der giver dig adgang til en komplet lovsamling. Vi dækker alle retsområder fra privat- til offentlig ret, og du får alle de retskilder, du skal bruge for at forstå og fortolke loven.