Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger er undertitlen på det lovforslag, som i går eftermiddags blev fremsat i Folketinget. Lovforslag L66 fylder 186 sider inkl. bemærkninger og lægger bl.a. op til både forenklinger og skærpelser af reglerne for sanktioner på kontanthjælpsområdet. Men hvad kommer ændringerne til at betyde?

Af Tina Rygaard, fagspecialist, Schultz, og Gert Rindom, konsulentchef, Schultz

Sidste år indgik den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ”Aftale om enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”. Baggrunden er bl.a., at flere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen tegner et billede af, at kommunerne har en række udfordringer i forhold til at anvende sanktionsreglerne på kontanthjælpsområdet korrekt og efter lovens intentioner.

Helt overordnet er formålet med de foreslåede regelændringer, at:

  • forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og begår færre fejl
  • skærpe sanktionsreglerne, så det understøttes, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet
  • forenkle vejledningen om sanktioner, så vejledningen er lettere at forstå for borgeren, og borgerens retssikkerhed dermed styrkes
  • styrke opfølgningen på kommunernes sanktionspraksis

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, som både lægger op til en forenkling og en skærpelse af sanktionsreglerne for modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Modtagere af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse omfattes af de ændrede regler om rimelige grunde og forenklet vejledning, men ikke af de ændrede sanktionsregler.

Vedtages lovforslaget med den fremsatte ordlyd, betyder det, at der pr. 1. januar 2020 træder en række ændringer i kraft på sanktionsområdet.

Sanktionssatser reduceres fra 80 satser til fire faste sanktionssatser.

Forenkling af regler

Den udtømmende liste af rimelige grunde, som en borger kan have til ikke at møde til samtale, tilbud m.v., afskaffes. Fremadrettet kan der være andre/flere rimelige grunde til ikke at deltage i tilbud m.v. end i dag. Ved afgivelsen af tilbud m.v. skal kommunen tage højde for borgerens rimelige grunde til ikke at tage imod tilbud m.v.

Aftale om jobsøgningsaktiviteter skal indgås ved første jobsamtale, og borgeren skal gives en frist til at registrere jobsøgningsaktiviteterne i en joblog. Overholder borgeren ikke aftalen og fristen, kan der gives sanktion. Kravet om, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate skal tjekke jobforslag hver 7. dag og bekræfte jobsøgning, afskaffes.

Vejledning om rådighed og sanktioner forenkles, så kommunen senest ved første jobsamtale skal vejlede om alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner på en måde, så borgeren forstår sine rettigheder og pligter. Vejledningen skal gives både mundtligt og skriftligt. Det betyder, at kommunen efter at have gennemgået og drøftet vejledningen skal udlevere og sende vejledningen skriftligt til borgeren. Vejledningen skal gentages hvert halve år og hyppigere, hvis der er behov for det.

Muligheden for månedsvis opgørelse gælder i dag kun sanktioner for udeblivelser. Fremadrettet kan alle typer sanktioner opgøres månedsvis.

Sanktionssatser reduceres fra 80 satser til fire faste sanktionssatser, som gives ud fra nogle fastsatte ydelsesintervaller.

Agterskrivelser med partshøring og afgørelse i samme brev kan anvendes over for job- og uddannelsesparate modtagere af hjælp. Agterskrivelsen udgør den endelige afgørelse og betyder, at sanktionen kan få virkning, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger inden for den givne frist.

Partshøring af aktivitetsparate præciseres, så det bliver tydeligere, hvad der vil være en tilstrækkelig indsats fra kommunens side til at komme i personlig kontakt med aktivitetsparate modtagere af hjælp. Bl.a. vil kravet om udvidet partshøring kunne ske gennem fx mentor eller familiemedlemmer, hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med den aktivitetsparate borger.

§ 41-sanktion afskaffes. Fremadrettet gives i stedet punktsanktion efter § 40, hvis en person uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. Sanktionen er ikke længere ægtefælleafhængig.

Vedtages lovforslaget, kommer der tæt opfølgning på brugen af sanktioner, og aftalepartierne modtager to gange årligt en opgørelse over kommunernes sanktionering.

Skærpelse af sanktioner

Skærpet rådighedssanktion gives til borgere, som kommunen vurderer, har en adfærd, der udviser manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

  • Fremadrettet kan sanktionen allerede gives, når borgeren har fået én afgørelse om sanktion for ikke at overholde sin rådighedspligt og derefter igen uden rimelig grund tilsidesætter rådighedspligten.
  • Kommunen kan lukke sagen og stoppe hjælpen til en borger og dennes ægtefælle, hvis borgeren er givet en skærpet rådighedssanktion og i en hel kalendermåned ikke møder i pålagte tilbud, samtaler, møder m.v. i forbindelse med sanktionen.
  • Aktivitetsparate omfattes af skærpet rådighedssanktion, og kommunen skal her overholde den udvidede partshøringspligt og have vurderet, at sanktionen fremmer pågældendes rådighed, før sanktion kan gives.

Sanktioner for uberettiget hjælp under udlandsophold og uoplyst arbejde skærpes og forenkles. Sanktionen ved uberettiget modtagelse af hjælp under ophold i udlandet eller uoplyst arbejde ændres, så der gives samme sanktion, hver gang personen mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælpen. Samme sanktion gælder således, uanset om personen en, to, tre eller flere gange inden for fem år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælpen.

Sanktion for manglende underskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæring er en ny sanktion, som gives til udlændinge omfattet af integrationsloven, og som ikke vil opfylde pligten til at underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring. Sanktionen kan kun gives én gang og udgør 3 x sanktionssats efter integrationslovens regler.

Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten. I boligstøttelovens regler om beregning af husstandsindkomst indføres regler, som bevirker, at borgere, som har en sanktion efter aktivloven, ikke kan kompenseres økonomisk for denne via boligstøttereglerne.

Tæt opfølgning på kommunens praksis

Vedtages lovforslaget, kommer der tæt opfølgning på brugen af sanktioner, og aftalepartierne modtager to gange årligt en opgørelse over kommunernes sanktionering.

Der indføres en skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater, så kommuner med markant højere eller lavere andel af personer, der sanktioneres, end landsgennemsnittet, skal indsende en redegørelse, som drøftes med aftalepartierne. I alvorligere sager kan kommunen blive indkaldt til en samtale med beskæftigelsesministeren.

Ankestyrelsen skal udarbejde tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner i 2020-2022, hvor der skal være er særligt fokus på sanktioner over for aktivitetsparate.

Hvad kræver sanktionsreformen?

Den skærpede opfølgning lægger op til, at den enkelte kommune gennemser sine arbejdsgange på området. Det gælder ikke mindst kommunens dokumentation.

Evnen til at sanktionere korrekt handler nemlig ikke kun om at formulere den gode afgørelse, når der indstilles til sanktion. Det er lige så vigtigt at sikre dokumentation, når der ikke indstilles til sanktion.

Det er lige så vigtigt at sikre dokumentation, når der ikke indstilles til sanktion.

Vi har skitseret forskellige scenarier, hvor det er væsentligt at have en procedure for registrering og dokumentation.

  • Grundforudsætninger. En væsentlig grundforudsætning for et korrekt datagrundlag er at sikre, at borgerens eventuelle fritagelser fremgår tydeligt af borgerens sag, så der ikke forgæves igangsættes en partshøringsproces.
  • Håndtering af aflysninger af samtaler ved sygdom. Hvis en borger melder sig syg forud for en samtale, er det vigtigt at registrere årsagen til aflysningen og ikke bare opdatere aftalen til en ny tid. Det er nødvendigt med dokumentation for borgerens afbud, så man efterfølgende kan identificere eventuelle afbudsmønstre, der kan berettige til sanktionering.
  • Hændelser, der ikke skal partshøres. Det er vores erfaring, at der kan være en tilbøjelighed til ikke at oprette en negativ hændelse, hvis man som sagsbehandler har en fornemmelse af, at hændelsen ikke er relevant eller ikke fører til en sanktion. Det er dog vigtigt for dokumentationen af sanktionshåndteringen, hvorvidt en hændelse vurderes "ikke relevant" og i så fald hvorfor. Det samme gælder hændelser, som umiddelbart vurderes relevante, men som pga. en rimelig grund ikke er grundlag for sanktionering.
  • Aftale om jobsøgning. Når der aftales jobsøgning med den enkelte borger, skal der sikres opfølgning og evt. sanktionering.

Få belyst jeres sanktioneringspraksis

Har I behov for at få belyst jeres nuværende registreringspraksis, så I kan tilpasse jeres sanktioneringspraksis til den nye lovgivning og prioritere de rette indsatser?

I Schultz tilbyder vi en dataanalyse af jeres arbejdsgange på sanktionsområdet, hvor vi stiller skarpt på:

  • Håndtering af aflysning af samtaler
  • Omfang af negative hændelser
  • Evnen til at eksekvere indstillingen inden 3 måneder
  • Andelen af hændelser, der angives som ikke relevante, relevante med rimelig grund samt fører til indstillinger
  • Ovenstående fordelt på team, medarbejdere, hændelsestyper mv.

Vi præsenterer dataanalysen på en workshop, hvor I får indblik i de fund, der er gjort, og hvor nuværende arbejdsgange bliver gennemgået. Efterfølgende præsenteres mulige forbedringstiltag og tekniske løsninger.

Kontakt salgschef Bjarne Houtved på bho@schultz.dk eller telefon 41 95 47 79, hvis du vil høre mere.

Bliv klar til at arbejde efter de nye regler

Vi tilbyder også kurser, der ruster dig til at arbejde efter de varslede ændringer på sanktionsområdet. Det gælder både kurser, der går i dybden med den nye lovgivning, og Fasit-relaterede kurser, hvor håndtering af forenklingerne og præciseringer gennemgås.

Læs mere om kurset Aktivlovens regler, og hold øje med vores kurser i Schultz Fasit

Du er også meget velkommen til at skrive til os på kursus@schultz.dk.

Bjarne Houtved
Salgsdirektør
+45 41 95 47 79