Om Delaftale 2

Den politiske delaftale 2 er en del af den politiske aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Delaftale 2 er udmøntet i to lovforslag:

  • Delaftale 2, nr. 1: Reglerne er trådt i kraft 22. marts 2023.
  • Delaftale 2, nr. 2: Reglerne træder i kraft 1. januar 2024.

 

Overblik

Vi har udarbejdet et overbliksskema over Delaftale 2, nr. 2. I overbliksskemaet kan I se

  • Nye og ændrede regler.
  • Lovbemærkningerne til reglerne.

Kommunekoncept 2.0: Se overbliksskema

Lovguide Jobcenter: Se overbliksskema

Lovguide Socialforvaltning: Se overbliksskema

Når reglerne træder i kraft, opdaterer vi overbliksskemaet og vores guider, der forklarer reglerne.

 

Kort om indholdet i Delaftale 2, nr. 2

Kontaktforløb
A-kasserne får ansvaret for målgruppe 6.1 de første tre måneder af kontaktforløbet. Undtagelse: Unge under 25 år, som modtager dagpenge, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er forsørgere, visiteres til kontaktforløb i jobcenteret.  

Samtaletyper forenkles, så der kun er én type samtaler: jobsamtaler. Cv-samtaler, de to obligatoriske rådighedssamtaler og de to fællessamtaler afskaffes.

Antallet af obligatoriske samtaler for målgruppe 6.1 reduceres fra ni til seks det første halve år. A-kassen holder tre samtaler, og jobcenteret holder tre samtaler. Jobcenteret har fortsat ansvaret for at bevilge tilbud til målgruppe 6.1 i hele ledighedsperioden. Afslag på tilbud skal begrundes. 

 

"Min Plan"
A-kassen udarbejder ”Min Plan” for målgruppe 6.1, der har kontaktforløb i a-kassen. A-kassen gør planen digitalt tilgængelig på Jobnet. Jobcenteret opdaterer ”Min Plan”, når et tilbud er bevilget.

Når kontaktforløbet overgår til jobcenteret efter tre måneder, overtager jobcenteret hele ansvaret for ”Min Plan”.

 

Jobrettet indsats til målgruppe 6.4 og 6.5
Forsøgsordning med jobrettet indsats for målgruppe 6.4 og 6.5 gøres permanent. Det betyder, at unge kan få jobrettet indsats, hvis de ikke er motiveret for uddannelse.  

Målgruppe 6.1 og målgruppe 6.4 (åbenlyst uddannelsesparate) kan fortsat ikke få jobrettet indsats.

 

Vejledning om rådighed og sanktioner forenkles
Særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner forenkles. Kommunens vejledning til borgeren skal være skriftlig, og kommunen skal vurdere, om borgeren har brug for yderligere vejledning. Den yderligere vejledning kan gives mundtligt, digitalt eller skriftligt. Ellers er der ikke formelle krav til vejledningen.

Kommunen vælger, om vejledningen skal være i forhold til alle regler om rådighed og sanktioner, eller om vejledningen skal være til en konkret aktivitet.  

Kommunen skal dokumentere, at borgeren har fået vejledning om rådighed og sanktioner. Kommunen skal også dokumentere, at vejledningen har været så præcis, at borgeren burde kunne forstå konsekvenserne, hvis rådighedspligten ikke overholdes.

Vi holder jer orienteret – følg med

Schultz har to faglige nyhedsmails, som supplerer hinanden:

 

MERE-mail

MERE-mailen er et fagligt nyhedsbrev, som Schultz' fagspecialister skriver. Nyhedsbrevet udkommer 6-8 gange om året. Tilmeld jer med dette link Ja tak, tilmeld mig Schultz MERE-mail.

 

Nyhedsmail Beskæftigelse

Nyhedsmail Beskæftigelse er en nyhedsmail til Schultz Kommunekoncept. Nyhedsmailen udsendes, når der er nye regler, principmeddelelser og domme på beskæftigelsesområdet. Med nyhedsmailen får I også de nyheder, som Schultz’ fagspecialister laver til jer. Se, hvordan I opretter nyhedsmailen Sådan opretter du din nyhedsmail til Schultz Beskæftigelse (kort video).

Iben Thagaard

Fagspecialist, beskæftigelsesområdet

ith@schultz.dk

LinkedIn