På baggrund af spredningen af COVID-19 har Schultz iværksat en række tiltag for at begrænse spredningen samt sikre en effektiv og stabil drift og support af vores løsninger.
- Alle medarbejdere arbejder så vidt muligt hjemmefra
- Alle møder foregår online frem for fysisk
- Alle udlandsrejser og konferencer er aflyst
- Medarbejdere i risikogruppen er i karantæne
Hvad betyder det for dig som kunde?
Som kunde vil du ikke opleve den store forandring. Vi drifter vores løsninger, yder support og laver fejlrettelser som normalt.
- Vi yder support
Vores supportorganisation har et setup, som gør, at vores supportere kan arbejde fuldt ud, uanset om de arbejder hjemmefra eller på kontoret. Supportsystemer, telefoner m.m. understøtter 100% hjemmearbejde, hvorfor situationen ikke vil påvirke vores mulighed for at supportere dig som kunde. - Vi yder drift og vedligehold
Vores daglige drift og vedligehold fortsætter som hidtil og vil i foranstaltningsperioden fortsat leve op til vores kontraktlige forpligtigelser. På jobcenterområdet følger vi STARs releaseplan og gennemfører den planlagte release af ny version af Schultz Fasit mandag den 16. marts 2020. - Kurser udskydes
Vi tager myndighedernes anbefalinger meget alvorligt og udskyder alle kurser de næste 14 dage. Vi kontakter alle deltagere for at aftale et nyt tidspunkt.
Kontakt os, som du plejer
Du kan kontakte os, som du plejer via både telefon, mail, HelpDesk og den almindelige dialog med vores projekt- og leverancechefer og salg. Vi henstiller dog til, at møder afholdes telefonisk eller via Skype/Teams, og at fysiske møder udskydes, indtil situationen er normaliseret.
Vi overvåger naturligvis situationen nøje og opdaterer vores kunder og samarbejdspartnere løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i os.