Hvad stiller man op, hvis man som offentligt ansat bliver udsat for chikanerende eller truende adfærd fra borgere? Hvornår er den slags adfærd strafbart? Vi sætter fokus på et vigtigt emne i vores guide og på Faglig Fredag.

Kommunens medarbejdere skal kunne gå på arbejde og føle sig trygge. De har brug for en klar fornemmelse af, hvornår en borgers ubehagelige og chikanerende adfærd går over grænsen - hvornår er den ulovlig og uacceptabel? Straffelovens regler om beskyttelse af offentligt ansatte definerer den grænse.

Vi tager emnet op, fordi det desværre er blevet stadig mere aktuelt at beskytte offentlige medarbejdere mod chikane og trusler, især fra sociale medier. I takt med den udvikling har Folketinget strammet og udbygget reglerne i de senere år.

Trusler og chikane

For det første omfatter reglerne også indirekte trusler og chikane. Det afgørende er, om truslen eller chikanen er fremsat på en måde, så den reelt er egnet til, at medarbejderen modtager den. Hvis den fx fremsættes på Facebook eller på en hjemmeside, kommer det an på, om siden eller Facebook-gruppen er offentlig tilgængelig eller har et stort antal brugere. Hvis ”beskeden” sendes ud til et stort antal brugere, er det sandsynligt, at borgeren har ønsket, at medarbejderen også får den at se på et tidspunkt.

For det andet er det ikke længere kun trusler, men også chikane, som er strafbart. Chikane er sværere at definere. I reglerne er det defineret som ”det, som generelt er egnet til at krænke en persons fred”. Det kan være forfølgelse, hyppig uønsket kontakt, aflevering af genstande eller personligt udleverende opslag på internettet.

 

Fire tommelfingerregler

  • Normalt er det systematisk chikane, som er strafbart. En enkeltstående episode kan også være strafbar, hvis den er meget grov.
  • Det er en skærpende omstændighed, hvis chikanen udøves i den ansattes fritid. Det kan fx være, hvis borgeren optager medarbejderen på video uden for arbejdstiden.
  • Hvis borgeren anvender oplysninger om medarbejderen, som i forvejen er offentligt tilgængelige, vil det normalt ikke være strafbart. Det inkluderer oplysninger om medarbejderens titel, løn- og ansættelsesforhold, som borgeren kan få aktindsigt i efter offentlighedsloven.
  • Det er altid vigtigt at kunne dokumentere forløbet efterfølgende, så glem ikke notatpligten!

Vil du vide mere? Kig i guiden og tag med til Faglig Fredag

Forvaltning og retssikkerhed: Læs mere i guiden Beskyttelse af offentligt ansatte
Lovguide Forvaltning: Læs mere i guiden Beskyttelse af offentligt ansatte

På Faglig Fredag den 8. september kl. 9-9.45 vil vi gå i dybden med reglerne, se på konkrete eksempler og komme med gode anbefalinger.

Vi håber, vi ses til Faglig Fredag. Læs mere og tilmeld jer.

Er jeres nye kollega tilmeldt Schultz MERE-mail?

MERE-mailen er et fagligt nyhedsbrev, som Schultz' fagspecialister skriver. Nyhedsbrevet udkommer 6-8 gange om året og indeholder nyheder om nye regler, guider og overbliksmateriale, så I kan navigere hurtigere i svært lovstof.

Tip din kollega med dette link: Ja tak, tilmeld mig Schultz MERE-mail.

Peter Dyrbye

Fagspecialistl

pwd@schultz.dk

LinkedIn